Overspisning – hvad er det, og hvorfor sker det?

Mange mennesker kender det: du er ikke rigtig sulten, men du spiser alligevel. Måske efter en lang dag på arbejdet. Måske fordi du keder dig, er ked af det eller bare ikke rigtig ved, hvad du ellers skal gøre. Og bagefter sidder følelsen af skam og skyld og gnaver.

Det er ikke svaghed. Det er overspisning – og det er langt mere udbredt, end de fleste tror.

Hvad er overspisning?

Overspisning – på fagsprog Binge Eating Disorder (BED) – er kendetegnet ved tilbagevendende episoder, hvor man spiser store mængder mad på kort tid, uden at det styres af fysisk sult. Under episoden er der ofte en følelse af at have mistet kontrollen. Bagefter kommer skam, ubehag og løftet om at "gøre det bedre i morgen".

Men overspisning behøver ikke have diagnosen BED for at være et problem. Mange lever med et mere diffust, men vedvarende mønster: de trøster sig med mad, spiser i hemmelighed, tænker konstant på hvad de "må" og "ikke må" – og bruger enorme mængder energi på noget, der egentlig burde være enkelt.

Hvorfor sker det?

Overspisning er sjældent et spørgsmål om viljestyrke eller manglende selvkontrol. Det handler næsten altid om noget andet – noget, der er svært at bære.

De mest almindelige årsager inkluderer:

Følelsesregulering

Mad kan midlertidigt dæmpe svære følelser som angst, ensomhed, kedsomhed, vrede eller tristhed. Hjernen lærer hurtigt, at "spiser vi, har vi det lidt bedre" – og mønstret sætter sig fast. Det er ikke irrationelt, det er faktisk ret logisk. Det er bare ikke en løsning, der holder.

Restriktioner og "diæt-tankegang"

Mange der lider af overspisning, har en lang historik med slankekure, kalorietælling og skarpe regler om mad. Paradoksalt nok er det netop de strenge regler, der sætter scenen for overspisningsepisodrene. Hjernen opfatter restriktionen som en trussel og reagerer med begær. "Forbudt" mad trækker kraftigere.

Lavt selvværd og skam

Mange overspisere bærer på en dyb fornemmelse af ikke at slå til. Spiser de, er det bevis på at de ikke har kontrol. Overspisningen bliver en slags "bevis" på de negative overbevisninger om sig selv – og skammen driver nye episoder.

Biologiske faktorer

Forskning viser, at visse mennesker er mere sårbare over for overspisning biologisk set. Belønningssystemet i hjernen reagerer stærkere på mad – særligt på sukker og fedt. Det er ikke en karakterbrist, det er fysiologi.

Hvad kan du gøre?

Det første og vigtigste er at forstå, at overspisning ikke løses med mere kontrol og strengere regler. Det løses ved at adressere det, der ligger under.

I terapien arbejder vi med:

• At forstå dine personlige triggere og mønstre
• At finde andre strategier til at håndtere svære følelser
• At bryde forholdet mellem restriktioner og overspisning
• At opbygge et mere kærligt selvbillede – uden at det er betinget af mad eller krop
• At skabe et friere og mere afslappet forhold til mad

Det tager tid. Men det er muligt – og du behøver ikke klare det alene.